Som i et fortryllende Harry Potter univers, var firmaet ”Pablo Diversity” et opfinderværksted, med et virvar af ledninger og mystiske metalkasser proppet med lyd, lys, røg og raketter.
En virksomhed, baseret på indehaver Lars Pablo's unikke evner som effekt-udvikler og alt-mulig-idé-mand. Anerkendt i en lille kreds af fagfolk og event-arrangører med behov for professionelt lyd og lys.
I forbindelse med en lille profilbrochure opgave, udviklede Gedde&Ko begrebet “Attention Please” ... For det er jo præcis dét de hjemmelavede maskiner gør: Skaber opmærksomhed. Fanger øjet. Tricker øret.
Dermed var fundamentet støbt til en fuldt dækkende leverandør af event effekter. Pablo’s kunder er prominenete navne som: Grundfos, Brandtex, Lego, Roskilde Festival, TDC, Bang & Olufsen, Shell, Triumph ...